Saa er vi kommet ind i perioden hvor man her i staterne, samles og holder Thanksgiving. I det kollektiv jeg bor i, tog vi foreskud paa sagerne, og spiste os maette i dag. Faktisk saa startede jeg min dag ud med at sove en masse timer, ja, nu kan jeg endelig faa sovet lidt, saa det bliver udnyttet. Fik skypet med famillien, og da jeg skulle ned i kokkenet, blev jeg overrasket med at en kalkun var smaekket i ovnen. Jeg havde tidligere naevnt at jeg ville vaere optaget paa selve Thanksgiving dagen, hvilke andre i huset hojest sansynligt ogsa ville, saa som en spontan beslutning, havde man valgt at smide kalkunen i ovnen i dag. Dog kunne alle i huset ikke samles, men en god haendfuld. Saa for foerste gang i mit liv, spiste jeg Thanksgivong middag, og det med bordbon og det hele. Det var faktisk en rigtig varm oplevelse, og er utrolig glad for at havde oplevet det. Da vi havde spist, og resterne af kalkunen var blevet spist, kom e resterende af husets beboere hjem, saa jeg spiste lige endnu en omgang thanksgiving dinner med dem. Denne gang lidt mere internationalt praget, med tysk snaps, Koreansk Kimchi og Taiwanese crab and schrips. Lige nu er jeg utrolig maet, og utrolig lykkelig over at havde delt bord med saa godt selvskab. I morgen skal jeg til RIGTIG Thanksgiving dinner hos en af mine professorer, hvor alle vi internationale studerende er inviteret. Skal nok blive spaendende, og isaer, da han truer med at aftenen skal rundes af med gentlemen cigar og Burbon, man tager det som det kommer…

I gaar holdte jeg store afslapnings dag. Efter dagens undervisning, besluttede jeg mig at se lidt film. Helt spontant valgte jeg Conan the Barbarian, med et af mine ynglings scores af Basil Poledouris, som jeg faktisk skylder rigtig meget. Basil er en af de faa komponister, som har skrevet musik, der virkelig fik mig til at ville det med film musikken. Forste gang jeg horte scoret til The Blue Lagoon, var jeg solgt. Egentligt begge scores til Conan og The Blue Lagoon, ret daarligt indspillet, og der er endda pitch fejl paa Conan, but I do not give a fuck, da de lyder fantastiske anyways! Og at jeg nu ogsaa bliver undervist af folk som har arbejdet paa score, et jo bare helt uvirkeligt. Kan huske da jeg blev optaget paa filmkons i Esbjerg, og fik at vide at jeg skulle undervises af Jacob Groth, hvis musik jeg er vokset op med, igennem Guldregn, til de produktioner han laver nu. Jacob var seriost den forste danske filmkomponist jeg fik ore for, saa da han blev min professor og senere min arbejdsgiver, var det… bare lige som det skulle vaere. Saa bliver man sku lidt glad. – Men tilbage til Conan. Da jeg havde nydt filmen, skulle jeg da lige ogsaa se ekstra materialet, og da jeg havde set det, skulle jeg da ogsaa lige se filmen med kommentarsporet. Bliver selv overrasket over hvor “fortryllet” jeg kanb blive af nogen film, og bare ikke faa nok af dem. Faktisk, mens at jeg skriver dette, faar jeg helt lyst til at se filmen igen! Men det er baade min gave og forbandelse, at jeg kan blive saa dybt foreslekt i film, at spendere 6 timer med den samme film, slet ikke er noget problem. Saadan har jeg haft det, siden jeg var barn, hvor jeg dog i perioder har lagt laag paa saa intenst et norderi. Det er sjaeldent at jeg nu tillader mig det, men naar muligheden er der, saa griber jeg den og overgiver mig 100%. Og det er det der skal til, hvis man skal lidt laengere ud, end bare til havemoblerne. Total overgivelse, og intens fordybelse i det man nu en gang er saa pisse forelsket i. Man skal sku vaere lidt halv vanvittig, eller er man nu ogsa det??? Maske er man bare pisse smart, da det man bruget meget tid paa, bliver man specialist i! En lang og filosofisk samtale en anden dag!

Lige en sidste note. Forleden blev jeg ringet op af en af mine medstuderende, som havde vaeret ude for et biluheld. Heldigvis var det ikke saa lang fra hvor jeg boede, saa uden saa meget, var jeg ud af doren og efter en 10 min spurt var jeg fremme. heldigvis var uheldet minimalt, og faktisk kun en lettere skramme. Men sagens kerne var, at personen var gaet ned med flaget! Tidligere har jeg skrevet om hvor travlt vi har, og hvor lidt sovn man kan gaa hen og faa, hvilket ikke er noget jeg skrev bare for at tilfore lidt action til bloggen. This is serious shit, og hvis man ikke passer godt paa sig selv, saa klapper faelden. Heldigvis har jeg snart provet en del, og ved hvor mine graenser er, for at sige at jeg ved hvor mine turbo knapper er, sa jeg kan gaa de ekstra mil, og hvor meget hvile jeg skal bruge for at normalisere. I dette tilfaelde, havde personen ikke rigtig taget vare om sig selv, og et mini uheld var blevet til en big fucking deal. Det er 100% forstaeligt at man kan ende med at reagere paa den made, og derfor at jeg paa ingen maader havde noget problem med at bruge ekstra tid og energi pa at vare der for personen. Der blev sorget for at hun kunne komme hjem, faktisk blev hun kort hjem i sin egen bil, hvilket naesten var lidt komisk. Men pa den anden side, var det en rigtig god laere i, at man virkelig skal respektere sine graenser, samt sorge for at levet et sundt liv, sa at naar presset ligger paa ens skuldre, at man kan sparke rov, og tage imod, hvis det skulle vare. Men haaber at personen har laert af det, og ikke bare lader det vaere i gelmmebogen, til naste gang uheldet er ude! For en ting er uundgaeligt, der vil komme flere uheld og flere udfordring der naesten ikke vil andet, end at hive en ned med nakken…. Saadan er livet!